Vandkanten med høje klitter set lidt oppefra. Til venstre i billedet er en grusvej, hvor der går en kvinde med lyst hår og rød trøje.

NORDDJURS KOMMUNE

EduAdm giver os vigtig viden til at øge fastholdelsen
af elever

"EduAdm giver os en masse data om eleverne, som vi kan bruge i vores fastholdelsesindsats. Skal vi for eksempel ændre noget i ansættelsesproceduren? Eller er der behov for en styrket indsats målrettet elever med en bestemt alder, køn eller bopæl? Vi har naturligvis formodninger, men nu kan vi komme et spadestik dybere" siger uddannelseskoordinator Lotte Bressum.

Farvel til papirmylderet

Lotte Bressum sidder til daglig alene i kommunen med ansvar for al administration af de 80 årlige uddannelsesforløb. Udover at bidrage til en øget fastholdelse af eleverne gør EduAdm hendes daglige arbejde med administrationen langt lettere.

”Tidligere havde jeg et virvar af Excel-ark, Word-dokumenter og tykke mapper med alt fra elevlister til uddannelsesaftaler, men nu samler EduAdm alle informationer om elever, praktiksteder og uddannelsesforløb ét sted. Det effektiviserer arbejdsgangene markant,” siger Lotte Bressum og uddyber. ”Med de nye GDPR-regler må vi heller ikke opbevare persondata om eleverne på samme måde som før. Dét problem er løst med EduAdm,” tilføjer Lotte.

Norddjurs Kommunes logo

“Jeg kan på få sekunder få overblik over, hvor meget hver enkelt praktiksted er belastet i fremtiden, og det er guld for dimensioneringen i forhold til vores måltal. Samtidig kan jeg lynhurtigt trække tal for, hvor mange elever vi har på henholdsvis elevløn og voksen-elevløn.”

- Lotte Bressum, uddannelsesansvarlig

Overblik over økonomi

Uddannelseskoordinatoren ser det desuden som en stor styrke ved løsningen, at den giver et samlet overblik over belastningen af praktiksteder og lønudgifterne til eleverne.

”Jeg kan på få sekunder få overblik over, hvor meget hver enkelt praktiksted er belastet i fremtiden, og det er guld for dimensioneringen i forhold til vores måltal. Samtidig kan jeg lynhurtigt trække tal for, hvor mange elever vi har på henholdsvis elevløn og voksen-elevløn, hvilket er en stor fordel i forhold til AUB-refusioner,” siger Lotte Bressum.

I lighed med de øvrige kommuner med EduAdm vil Norddjurs bruge løsningen aktivt i kommunikationen med elever om velkomstbreve, uddannelsesaftaler og reminders.

Tilbage til cases