Aabenraa Kommune:
EduAdm som grundlag for strategisk beslutningstagen
Hvordan kan EduAdm anvendes som et værdifuldt redskab i forbindelse med strategiske beslutninger i kommunen?
I denne video fortæller Pia Assenholm, uddannelsesleder i Aabenraa Kommune, om de strategiske og ledelsesmæssige overvejelser Aabenraa Kommune har haft ift. EduAdm og måden hvorpå systemet anvendes.
Da Aabenraa Kommune i sin tid begyndte med EduAdm, var den primære årsag at undgå deres store regneark, ved at få et system, som giver et samlet, centralt overblik over eleverne og deres uddannelsesforløb, og som lever op til kravene om GDPR.
Siden har kommunen bl.a. besluttet, at al kommunikation mellem elev og medarbejder skal foregå gennem EduAdm. Herved er hverken elev eller medarbejder i tvivl om, hvordan og hvorledes kommunikationen finder sted, og hverken SMS eller mail anvendes. Derudover dokumenteres al kommunikation på den enkelte elev, så man altid kan følge elevens uddannelsesforløb, kommunikation, og de hændelser der måtte være undervejs.
Aabenraa Kommune anvender endvidere EduAdm som et ledelsesinformationssystem ift. refusioner. Med EduAdm får kommunen et validt grundlag til at kunne gå ind og se, hvad de kan forvente at få af refusioner, og kan desuden se, hvilke elever det kan henføres til.
Se videoen for at høre nærmere om EduAdm fra et ledelsesmæssigt perspektiv, og hvordan det er essentielt system for Aabenraa Kommunes drift i dag.

